Om os
Velkommen til ADD Klinikken
ADD Klinikken er en tværfaglig klinik med særlig ekspertise ift. udredning og behandling af opmærksomhedsforstyrrelserne ADD og ADHD samt autisme. Vi har et team af erfarne psykologer, en neuropædagog og en sygeplejerske med mange års erfaring fra psykiatrien i Skejby.
På børneområdet har vi en speciallæge i børne- og ungepsykiatri tilknyttet som konsulent, og på voksenområdet har vi fået etableret et rigtig godt samarbejde med en speciallæge i voksenpsykiatri, som medicinerer klienter udredt i ADD klinikken i egen klinik.
I ADD Klinikken har vi selvsagt rigtig meget erfaring med udredning af børn, unge og voksne med ADD, men vi har lige så stor erfaring med udredning af ADHD og Autisme. Klinikkens navn opstod på baggrund af et ønske om et øget fokus på netop ADD, da konsekvensen af at leve med uopdaget ADD, ofte er særdeles omkostningsfuld.
I ADD Klinikken tilbyder vi neuropsykiatriske udredninger, psykoedukation, samtaler med fokus på mestring, kognitiv træning, studieteknik og medicinsk behandling.