Vanskeligheder i hverdagen når man har overbliksvanskeligheder
Eksempler på hvordan, vanskelighederne mere konkret kan komme til udtryk i hverdagen. Man kan godt have overbliksvanskeligheder, selvom man kun har vanskeligheder på nogle af områderne.
Svært ved at danne helhed i oplevelser:
Man kan have svært ved at orientere dig ud fra enkeltindtryk. Dette kan bl.a. komme til udtryk ved, at man kun opfatter dele af det, der sker omkring en. Det gælder både visuelle (det man kan se) og auditive (det man kan høre) indtryk.
Når man har problemer med at få overblik og sammenhæng i en situation, bliver det problematisk at reagere fornuftigt i nye eller ukendte situationer.
Det kan derfor være nødvendigt, at man får hjælp til at få sin opmærksomhed mod de vigtige ting i situationen og får forklaret, hvordan de samlet set skal tolkes/forstås. På denne måde kan man få hjælp til det overblik, du mangler.
Kan kun opfatte via én sans ad gangen:
Man har vanskeligt ved at kombinere mange kropslige indtryk på én gang. (et konkret eksempel på en ting, som stimulerer flere sanser samtidigt, er et bål - det kan både ses, høres, mærkes og lugtes).
Henvend dig derfor kun via én sans ad gangen. Det er okay at man ikke kan både se og lytte på en gang. Giv tid til at opleve via sansen (se, lytte, føle, lugte, smage).
Svært ved flere samtidige opmærksomhedspunkter:
Man kan bl.a. have svært ved delt opmærksomhed. Det er derfor vigtigt at man kun går i gang med en opgave ad gangen.
Skriv de 3 vigtigste ting ned og tag dem en ad gangen.
Når man har svært ved at have flere fokuspunkter på én gang, er det ikke godt at man sammenligner ens præstationer med andres.
Man skal passe på ikke at stille for høje krav til sig selv.
Det kan også være svært at sammenligne ens nuværende situation og en ønskesituation og samtidigt overveje og finde ud af, hvordan man kommer fra den ene til den anden.
Her skal man have noget hjælp.
Små problemer fylder meget:
I princippet kan noget kun være stort ellersmåt, hvis man sammenligner det med noget andet.
Alle problemer kan derfor synes kæmpestore for en, da det aktuelle problem tit kan fylde hele ens tankeverden. De følelsesmæssige reaktioner kan derfor være lidt voldsomme i forholdt til problemets reelle størrelse.
Her kan man have brug for hjælp til at se det store billede og til at få øje på det positive.
Dette kan fx gøres vha. lister, hvor man skriver alle positive og negative ting ved en situation ned, eller ved løbende at skrive ned hvordan fx timerne i skolen er gået, så̊ man kan se, at hele dagen ikke har været dårligt, selvom der måske varen konflikt i sidste frikvarter.
Kan kun finde ting, hvis de står på deres sædvanlige plads:
Hvis tingene ikke er på den faste plads, er den væk, da du ikke altid kan gætte, hvor den så̊ kan være. Du har desuden svært ved at finde en bestemt ting i en rodet skuffe, på et bord med mange ting eller i overfyldte omgivelser. Det er fordi du har svært ved at genkalde dig et nøjagtigt billede af, hvordan noget ser ud fra forskellige vinkler.
Alt skal derfor gerne have sin faste plads, der evt. kan understøttes af små̊ sedler med ord eller billeder sat på hylden eller skuffen.
Har svært ved at orientere sig visuelt i tegninger eller bøger:
Det kan være svært at finde en bestemt figur på et overfyldt billede eller finde tilbage til den aktuelle opgave i opgavebogen, hvis blikket har været flyttet et øjeblik. Det vil fx være svært at skrive regnestykker af fra en opgavebog til et hæfte, da det kræver mange blikskift. Ligeledes kan man have svært ved at flytte blikket fra tavlen til bogen og tilbage igen under tavlegennemgang.
Undervisningen bør derfor tilrettelægges, så̊ man kan få noget ud af den, selvom man kun følger med det ene sted.
Det kan være nødvendigt at udpege, hvad opmærksomheden helt præcist skal rettes mod og/eller afgrænse/begrænse mængden af visuelle stimuli.
Svag geografisk orienteringsevne:
Når man mangler overblik og helhed, bliver det vanskeligt at danne sig et indre kort over de omgivelser, man befinder sig i.
Derfor kan man have problemer med, hvor noget ligger i forhold til hinanden, og man mister let orienteringen. Man kan fx få problemer, hvis det skal finde rundt i en større bygning, tegne en grundplan over sit hus/lejlighed eller finde rundt i nærområdet.
Udprægede vanemennesker:
Man er generelt ikke meget for nye oplevelser og udfordringer. Det skyldes, at det man har svært ved at få overblik og helhed i det nye og derfor meget hurtigt bliver utrygt og nederlagspræget. Man føler sig derfor ofte mere tryg ved at tage på udflugter eller ferier i kendte omgivelser.
Hvis der er behov for variation eller nye oplevelser, kan det være nødvendigt at skabe en ny rutine.
Dårlig tidsfornemmelse:
Man kan have svært ved at vurdere, hvor lang tid noget tager. Det kan derfor være nødvendigt, at andre disponerer dagen for eller sammen med en.
Digitalur er måske nemmere at bruge.
Svag humoristisk sans og fornemmelse for ironi:
Humor baserer sig tit på modsætningen mellem de talte ord og de visuelle forestillinger, der dannes på baggrund af ordene. Ironi kræver fornemmelse for dobbelttydighed. Det bliver derfor vanskeligt at forstå̊ humor og ironi, når man har en hjerne, der har svært ved at visualisere eller svært ved at anlægge flere anskuelsesvinkler på én gang.
Mangelfuld opmærksomhed på mimik og gestik:
Man kan have svært ved at aflæse kropssprog og fornemmer derfor ikke det usagte. Derfor kan det være en god idé at oversætte nonverbal kommunikation til sprog.
De fleste af os fornemmer tydeligt, at hvis den person, vi taler med, vender siden og derefter ryggen til, er det et tydeligt tegn på, at samtalen nu er forbi. Har man store overbliksvanskeligheder, vil man ikke nødvendigvis tolke på samme måde. Man kan i stedet måske forsøge at flytte sig, så̊ man igen står overfor personen, man gerne vil kommunikere med.
Svært ved blikkontakt:
Man kan have meget svært ved at se andre i øjnene. Øv på det og prøv evt. at se imellem øjnene på den man snakker med. Det er nogle gange nemmere.
Har svært ved social forståelse:
Når man har overbliksvanskeligheder, har manen fornemmelse og forståelse for, at modparten har følelser, intentioner mv. Mankan blive hurtigt usikker på hvordan du skal reagere over den anden.
Man vil måske også̊ opleve at det er svært bare at sidde og hygge sig, uden at lave noget.
”Startvanskeligheder”:
Man kan ofte være lidt usikker, hver gang man står overfor en ny opgave, da det er svært at skabe sig et nøjagtigt overblik over, hvad det er man skal. Har man ikke forståelse for, hvad man skal, og hvor man skal begynde, er det svært at gå i gang.
Det er derfor vigtigt at man beder om hjælp og tager imod hjælp til at få skabt overblik over den stillede opgave, fx ved at lave en liste, over hvad man skal gøre, i punktform (som en opskrift).
Dette er naturligvis særligt vigtigt, hvis der er tale om en ny opgavetype, men selv ved forholdsvis kendte opgavetyper, vil man ikke altid selv kunne genkende opgavetypen (da den jo ikke er nøjagtig ligesom sidst), hvorfor du vil have brug for hjælp.
Faglige vanskeligheder:
Man klarer sig generelt bedst, når man skal løse sproglige opgaver, mens det er svært ved visuelle opgaver.
Man kan være en kompetent staver og læser men alligevel have problemer med at trække betydningen ud af teksten.
Det vil tit volde problemer at skrive fristil, mens det går bedre med at skrive en billedstil. Det kan generelt være vanskeligt at strukturere mange af de opgaver, som hører de ældre klasser til.
Igen er det vigtigt at få hjælp til at strukturere det, så̊ man ikke oplever flere nederlag.
Du har nok en konkret/”firkantet” oplevelse af, hvad ord og begreber betyder. Alle ord bliver tillagt deres nøjagtige ”ordbogs betydning”, mens det kan være svært at forstå̊ overført betydning, billedlige forklaringer, humor og ironi, fordi man i mange af disse tilfælde skal skabe sig en helhedspræget oplevelse af beskeden.
På det matematiske felt har man ofte storeproblemer, da det har svært at forestille sig, hvad det er, man gør, når man regner. På grund af vanskelighederne med regneprocessen kan det være godt at lære at bruge lommeregner.
Selv om man bliver dygtig til at anvende en lommeregner, vil man alligevel nok have svært ved at skønne, om det opnåede resultat lyder sandsynligt.
Konkret sprogforståelse:
På grund af vanskeligheder med at visualisere det sagte og danne sig indre billedlige forestillinger om, hvad der menes med det sagte, er det vigtigt at andre omkring en formulerer sig kort og konkret.
Man kan i nogle tilfælde gengive lange sætninger ordret uden helt at forstå̊ meningen. Det kan derfor være en god idé at man sikrer sig, at beskeden er forstået.
God til indlærte rutiner og regler:
Man er forholdsvis gode til at følge rutiner og regler, men det kan være vanskeligt at overføre informationer, handlinger samt regler fra et område til et andet. Indlæringen går ofte langsom, men ved igen og igen at gentage den samme rutine, arkiveres mange ens oplevelsesmønstre ovenpå̊ hinanden, og en ny færdighed bliver indlært.
