Hvad er Autisme?

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der påvirker flere områder af udviklingen blandt andet: Socialt samspil, leg og fantasi, sprog og kommunikation, interesser og adfærd.

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som kan give udfordringer med at:

Afkode sociale spilleregler

Være fleksibel i leg og samarbejde

Forstå andres følelser og hensigter

Puzzle pieces

Starte og holde gang i en samtale

Forstå ironi, humor og billedsprog

Beskrive egne følelser

Alle former for autisme er samlet under betegnelsen gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at autismen præger barnets måde at fungere på i alle daglige situationer.

Hvordan viser autisme sig?

Symptomer på autisme varierer fra person til person afhængigt af alder, intelligens, personlighed og eventuelle andre vanskeligheder.

Sociale udfordringer

  • Afkode sociale spilleregler
  • Være fleksibel i leg og samarbejde
  • Forstå andres følelser og hensigter

Når man har autisme, bearbejder hjernen sociale signaler anderledes.

Hos mindre børn kan det ses i leg, hvor barnet har svært ved at tilpasse sig andre børns idéer og måske foretrækker at lege alene. Hos større børn og unge kan det være svært at “læse” kropssprog, ansigtsudtryk og sociale koder.

Sprog og kommunikation

Mennesker med autisme kan have svært ved:

  • At starte og holde gang i en samtale
  • Forstå ironi, humor og billedsprog
  • Beskrive deres egne følelser, selv hvis de ellers har et godt sprog

Adfærd og interesser

Børn og unge med autisme foretrækker ofte:

  • Konkrete lege frem for fantasifuld leg
  • Gentagelser og ensartethed
  • Genkendelige rutiner i hverdagen

Mange har ogsåintense interesseområder, som de kan beskæftige sig detaljeret og indgående med.

Hvornår er det relevant at udrede for autisme?

Der kan optræde symptomer, der ligner autisme i børns normale udvikling. En udredning er relevant, hvis symptomerne er udtalte og hæmmer barnets muligheder for udvikling og trivsel.

Det kan blandt andet vise sig som:

  • Vanskeligheder ved at komme i skole eller modtage læring
  • Udvikling af angst eller tristhed
  • Problemer med at skabe venskaber og oplevelse af ensomhed

Hvor mange har autisme?

Cirka 1-3 % af befolkningen diagnosticeres med en autismespektrumsforstyrrelse.

Flere drenge end piger får diagnosen – for hver pige diagnosticeres cirka tre drenge. Dette skyldes formentlig både biologiske forskelle og at symptomerne på autisme hos piger kan være mindre synlige. Piger med normal begavelse diagnosticeres typisk senere, fordi de i nogen grad kan “maskere” deres vanskeligheder.

Hvorfor får man autisme?

Autisme skyldes formentlig forandringer i hjernens udvikling, som er medfødte. Symptomerne har været til stede siden barndommen, selvom de først diagnosticeres i ungdomsårene eller voksenlivet.

Genetik spiller en væsentlig rolle i udviklingen af autisme, selvom man endnu ikke kender alle de præcise involverede gener. Der er altså en vis arvelig komponent i autisme.

speech bubble

Har du spørgsmål til Autisme?

Telefonen har åbent mandag – fredag fra kl. 9-12.
Du er selvfølgelig altid mere end velkommen til at sende os en email, hvis du har spørgsmål. Vi vil gøre vores bedste for at svare så hurtigt som muligt.

Kontakt os ->