Holde fokus over længere tid
Organisere og gennemføre opgaver
Igangsætte aktiviteter
Regulere opmærksomhed og mentale ressourcer
Børn og unge med ADD virker ofte drømmende, glemsomme eller langsommelige. De kæmper med at holde sig mentalt til stede og kan virke som om de “falder ud” i samtaler eller aktiviteter. Derudover kan ADD påvirke følelseslivet, så barnet hurtigere bliver overvældet, reagerer kraftigt på små ting eller har svært ved at styre følelserne. I sociale sammenhænge kan børn med ADD fremstå stille eller lidt “ved siden af” og have svært ved at byde ind på passende tidspunkter.
Koncentrationsbesvær opleves af alle mennesker i perioder. For at en udredning Ved ADD skal vanskelighederne dog være så markante, at de forstyrrer barnets trivsel, læring og udvikling for at kunne give en diagnose.
ADD hører under samme diagnosegruppe som ADHD, og tallene for forekomst indeholder dermed begge grupper. Omkring 3-5 % af børn og unge i Danmark lever med en opmærksomhedsforstyrrelse som enten ADHD eller ADD.
ADD kan være sværere at opdage end ADHD, fordi børn med ADD ofte ikke tiltrækker sig negativ opmærksomhed gennem uro. Mange børn og unge med ADD får derfor først en diagnose senere, nogle gange først i ungdomsårene eller voksenlivet.

Når det gælder ADD, er forskellen på forekomsten hos drenge og piger mindre end ved ADHD. ADD forekommer lige hyppigt hos drenge og piger, men fordi symptomerne kan vise sig mindre synlige hos piger, bliver de oftere overset i diagnosticeringen.
Hos piger kan ADD undertiden forveksles med generthed eller social tilbagetrækning, hvilket kan forsinke en udredning og muligheden for behandling.

Telefonen har åbent mandag – fredag fra kl. 9-12.
Du er selvfølgelig altid mere end velkommen til at sende os en email, hvis du har spørgsmål. Vi vil gøre vores bedste for at svare så hurtigt som muligt.