Et skyggebarn er et barn, der lever i skyggen af en søskende med særlige behov, sygdom eller mistrivsel. Skyggebarnet får ofte mindre opmærksomhed, fordi familiens fokus naturligt samler sig om det barn, der har det sværest.
Det er hårdt at være et skyggebarn, og med antallet af diagnosticerede børn, har vi mange af dem i Danmark.
Vi tilbyder vejledning til søskende, hvor vi formidler hvad det vil sige, at søster eller bror har fået stillet en diagnose, men vi taler også om, hvad det vil sige at være søskende, og at det er ok at synes, at det er svært.
Vi kan også tale med barnet og forældre om, hvordan der kan blive plads til barnet uden diagnose.
Vi har specialiseret os i udredning og medicinsk behandling af børn og unge med autisme, ADHD og ADD.
Med henblik på at garantere et meget højt fagligt niveau, har vi udelukkende ansatte med mange års erfaring i klinikken.
I ADD Klinikken tilbyder vi neuropsykiatriske udredninger, vejledning, samtaler med fokus på mestring, kognitiv træning, studieteknik og medicinsk behandling.