I ADD-klinikken hjælper vi børn og unge med at få en bedre og mere stabil søvn – og dermed mere ro og overskud i hverdagen.
Til dig, der er ung
Har du svært ved at falde i søvn? Ligger du vågen i lang tid?,vågner du mange gange om natten eller føler dig træt, selvom du har sovet?
Du er langt fra alene – og der er hjælp at få.Vi starter med en samtale, hvor du får mulighed for at fortælle om din søvn, din hverdag og det, der fylder for dig. Forud for samtalen vil du blive bedt om at udfylde en søvndagbog, som giver et overblik over din søvn, døgnrytme og vaner.
Søvndagbogen hjælper os med at finde ud af, hvad der står i vejen for din søvn – og hvad der kan hjælpe dig.Vi arbejder med konkrete redskaber og gode søvnvaner, der passer til dit liv. Det kan fx handle om døgnrytme, skærmbrug, tanker ved sengetid eller pres fra skole og hverdag. Hvis det er nødvendigt, kan vi tale om behandling med Melatonin som en midlertidig støtte – altid efter en faglig vurdering og i dialog med dig og dine forældre.
Målet er ikke kun, at du sover bedre – men at du får mere ro, overskud og trivsel i din hverdag.
Søvn spiller en afgørende rolle for børns udvikling og trivsel. Når et barn sover dårligt, kan det påvirke både barnet, familien og hverdagen som helhed. Derfor tilbyder vi målrettet hjælp til at skabe bedre søvn – ofte med mærkbare forbedringer allerede efter kort tid.
På baggrund af en søvndagbog laver vi en konkret og realistisk søvnplan, som passer til netop jeres barn og hverdag.
I langt de fleste tilfælde kan søvnen forbedres gennem struktur, trygge rammer og justering af vaner. Hvis det vurderes nødvendigt, kan medicinsk behandling med Melatonin anvendes som et supplement – altid efter faglig vurdering og i tæt dialog medjer.
Formålet med behandlingen er at give barnet bedre søvn og dermed mere overskud, trivsel og livsglæde – for både barnet og familien.