Når et barn med ADHD begynder at undgåskolen, kan det være både frustrerende og bekymrende som forælder. Det kan ligne modvilje eller manglende motivation – men i de fleste tilfælde handler det om noget helt andet. Skolevægring er ofte et tegn på, at barnet er blevet overbelastet eller ikke trives i de krav og rammer, det møder i skolen.
Børn med ADHD bruger mange kræfter på at holde fokus, sidde stille, forstå beskeder og navigere socialt. Det, der forandre børn kan være en almindelig skoledag, kan for dem føles uoverskueligt. Når belastningen bliver for stor, begynder barnet at trække sig. Det kan vise sig som mavepine om morgenen, modstand mod at tage afsted eller store følelsesudbrud.
Ofte er der tale om en kompleks problemstilling og en generel overbelastning af barnet over tid. Det er altafgørende, at de voksne omkring barnet er gode til at være nysgerrige på, hvad der er med til at belaste barnet. Nogle børn er rigtig gode til at sætte ord på mens andre børn ikke er i stand til det. Som regel er der behov for, at der trækkes på hele den specialpædagogiske palette:
- Fast og tydelig struktur, så barnet ikke hele tiden skal være i alarmberedskab og dermed bruger alt for meget krudt på at ”regne den ud”. Struktur og genkendelighed beroliger nervesystemet hos alle børn 😊.
- Gennemgang af dagens program fra morgenstunden, hvor barnet forberedes på hvad der skal ske, samt forberedes på ændringer og skift.
- Løbende forberedelse ind i skift (om 2 minutter skal vi…) ”nu skal du pakke dine bøger ned i tasken”.
- Opregulerende pauser i løbet af dagen (ud på gangen og tage 10 engle hop og kom ind igen – dette skal aftales med barnet).
- Mulighed for at skifte mellem siddende og stående arbejdsstationer.
- Personlig gennemgang af opgaver.
- Hjælp til at komme i gang – evt. 3 punkter.
- Korte og overskuelige arbejdsintervaller (du skal lave hertil – måske en side – måske en halv – dæk resten over).
- Vurdering af om opgaveniveauet er tilpasset så det matcher det faglige niveau (er opgaverne for nemme ellersvære?). En overvejelse over hvilke opgaver barnet kan sidde med selv (automatisering) og hvilke der kræver hjælp?
- Mulighed for høreværn, visuel skærmning og dimseting - hvis de ikke blot forstyrrer mere.
- Overvej placeringen i klassen nøje? Er det et barn der har brug for at have stimuli bag sig (placeres forrest i klassen), eller har det brug for at kunne holde øje (placeres bagerst i klassen).
- Overvej nøje barnets behov for at rokere plads konstant!!!
- Hvis frikvartererne er udfordrende så sørg for at hjælpe ved at skabe overblik. Hvilke lege er der i frikvarteret, og hvor finder legen sted? Hvem skal han/hun lege med? Hvis barnet er presset så tilbyd mulighed for at være inde sammen med et andet barn – eller måske muligheden for at gå en lille tur.
- Såfremt man vælger at reducere i skemaet, er det vigtigt at tænke på at bibeholde rytmen og strukturen med at stå op om morgenen og komme afsted i skole. Det er meget bedre at komme i skole få timer hver dag end flere timer få dage. For nogle børn kan det være nødvendigt at udvælge fag som giver energi og som barnet er motiveret for. Det ødelægger bare rytmen, hvis barnet først skal i skole op ad dagen, da dette også hurtigt bliver en vane som er svær at bryde.
- Når man reducerer i skemaet skal man ret hurtigt registrere, at barnet får mere overskud derhjemme.
Den tætte kontakt og samarbejdet mellemlærere og forældre er altafgørende for, at man kan vende noget der er blevetsvært til noget positivt.
