Mange unge med autisme oplever small-talk og samtaler om følelser som krævende. Det kan være vanskeligt at sætte ord på egne tanker og følelser – og at aflæse andres. Direkte øjenkontakt og det at sidde over for hinanden kan desuden føles intenst eller ubehageligt.
Det betyder ikke, at den unge ikke ønsker kontakt – men at formen på samtalen har stor betydning.
Justér rammen for samtalen
Små ændringer kan gøre en stor forskel:
- Tal sammen under en fælles aktivitet – fx en gåtur, køretur eller mens I laver noget praktisk.Det reducerer intensiteten og gør samspillet mere naturligt.
- Acceptér mindre øjenkontakt.Mange lytter bedre, når de ikke samtidig skal håndtere krav om blikretning.
Gør spørgsmål konkrete og overskuelige
Brede spørgsmål kan være svære at svare på, fordi de kræver overblik og fortolkning.
- I stedet for: “Har du haft en god dag?”Spørg: “Hvad arbejdede I med i engelsk i dag?”
- I stedet for: “Hvad vil du have at spise?”Spørg: “Vil du helst have pizza eller pasta på lørdag?”
Konkrete og afgrænsede spørgsmål mindsker usikkerhed og gør det tydeligt, hvad der forventes i samtalen.
Tag afsæt i den unges interesser
Når samtalen tager udgangspunkt i noget, den unge allerede er optaget af, øges motivationen og trygheden. Herfra kan man nænsomt udvide samtalen.
Sænk forventningen til small-talk
Gensidig “frem-og-tilbage”-snak om løst og fast falder ikke alle naturligt. Det er helt i orden. Relationer kan se forskellige ud – også i familier.
Når samtalen tilpasses den unges måde at være i verden på, øges både trygheden og muligheden for ægte kontakt.
