Adfærdsbaseret søvnbehandling tager udgangspunkt i, at søvn er reguleret af vaner, døgnrytme og kroppens arousalniveau. Målet er at skabe betingelser, hvor hjernen igen forbinder seng og sengetid med ro og søvn.
Nedenfor er eksempler på centrale metoder:
1. Fast døgnrytme (stimulus- og rytmeregulering)
Barnet hjælpes til:
- Fast opståenstid – også i weekender
- Stabil sengetid, tilpasset reel søvntræthed
- Begrænset “indhentningssøvn” om morgenen (væk barnet – også i weekenderne)
Et stabilt opvågningstidspunkt er ofte den vigtigste faktor for at regulere døgnrytmen.
2. Gradvis fremrykning ved forsinket søvnfase
Ved børn, der først bliver trætte meget sent:
- Sengetid justeres gradvist (15–30 min ad gangen)
- Morgenlys prioriteres
- Skærm og lys dæmpes tidligt på aftenen
Formålet er at flytte døgnrytmen uden at øge frustration og kamp ved sengetid.
3. Struktur og forudsigelig aftenrutine
Især vigtigt ved ADHD og autisme:
- Fast, visuel aftenplan
- Samme rækkefølge hver aften
- Rolig nedregulering (bad, læsning, tyngde, rolig musik)
Mange børn har brug for aktiv hjælp til arousalregulering – ikke blot besked om at “lægge sig til at sove”.
4. Stimuluskontrol
Sengen skal forbindes med søvn – ikke aktivitet eller kamp.
Det kan indebære:
- Ingen skærm i sengen
- Hvis barnet ikke falder i søvn efter ca. 20–30 min, hjælpes det roligt op og laver noget neutralt, indtil søvnighed opstår
- Undgå lange forhandlinger i sengen
5. Håndtering af natlige opvågninger
Ved hyppige opvågninger arbejdes med:
- Gradvis reduktion af forældrestøtte (fx fading)
- Tydelig og ensartet respons om natten
- Undgå utilsigtet forstærkning af vågenadfærd
Målet er at støtte barnet i at genfinde evnen til selv at falde i søvn.
6. Arbejde med tankemylder og uro
Især relevant ved ADHD:
- “Bekymringstid” tidligere på aftenen
- Nedskrivning af tanker
- Kropslig regulering (vejrtrækning, tyngde, guidet afspænding)
