Mentalisering handler om evnen til at forstå, at både vi selv og andre har tanker, følelser, intentioner og perspektiver, som påvirker adfærd. Hos unge med autisme kan denne evne være mere sårbar eller kræve langt mere bevidst energi.
Det kan vise sig ved, at den unge har svært ved at gennemskue sociale situationer. Måske forstår han eller hun ikke, hvorfor en klassekammerat pludselig blev vred, eller hvorfor en lærer reagerede med irritation. Ironi, hentydninger eller “det siger sig selv”-forklaringer kan være vanskelige, fordi de kræver, at man forestiller sig, hvad den anden tænker – uden at det bliver sagt direkte.
Det betyder ikke, at den unge mangler empati eller omsorg. Mange unge med autisme føler stærkt for andre, men de kan have svært ved intuitivt at aflæse situationer og perspektiver. Den sociale forståelse bliver mindre automatisk og mere analytisk.
I hverdagen kan det hjælpe at:
- Sætte ord på det usagte: “Jeg tror, hun blev skuffet, fordi hun havde glædet sig.”
- Forklare sociale sammenhænge eksplicit frem for at forvente, at den unge selv gennemskuer dem.
- Undgå formuleringer som “Det ved du da godt”, og i stedet være konkret.
- Evt. anvende sociale historier til at give et konkret eksempel
Når vi gør andres tanker og følelser tydelige og synlige, støtter vi mentaliseringen og reducerer misforståelser.
