-p-500.jpg)
Jeg startede min psykolog karriere i PPR hvor jeg i nogle år betjente både almen og specialområdet. Efterfølgende har jeg gennem nogle år været ansat på Vejlefjord Børneneurocenter, hvor jeg arbejdede i Ambulatoriet og som VISO specialist. Efter Vejlefjord arbejdede jeg ved institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus hvor jeg fortsat varetog opgaver som VISO specialist både i forhold til førskolebørn og skolebørn. De senere år har jeg været i privat praksis hvor jeg har mange forskellige opgaver, men fortsat med børn og unge som primær målgruppe. Jeg har i mit arbejde særligt fokus på børn med forskellige former for udviklingsforstyrrelser, syndromer og handicaps, herunder rådgivning til forældre og professionelle omkring disse børn.
I ADD Klinikken varetager jeg kognitive undersøgelser med WPPSI-IV/WISC-V/WAIS-IV og psykiatriske udredninger, herunder bl.a. testning af opmærksomhedsevne. Jeg udreder desuden for autismespektrumforstyrrelse i samarbejde med kollegaer, der er certificerede i ADOS.