Unge med ADHD/ADD har ofte brug for ekstra støtte til at regulere helt grundlæggende behov som søvn, mad og bevægelse. Når disse områder ikke fungerer, påvirkes både humør, impulskontrol, koncentration og konfliktniveau mærkbart. Det, der kan ligne trods eller manglende samarbejde, kan i virkeligheden være et udtryk for træthed, lavt blodsukker eller indestængt energi.
Søvn og døgnrytme
Mange unge med ADHD/ADD har svært ved at falde til ro om aftenen. Hjernen kan føles “på”, selv når kroppen er træt. Skærme kan forstærke dette, både fordi lyset påvirker søvnhormonerne, og fordi indholdet stimulerer hjernen yderligere.
Det kan være hjælpsomt at arbejde med døgnrytmen som et samarbejde frem for en kontrolkamp. Aftal faste rammer for sengetid og skærmbrug i dialog med den unge. Lav fx en fast “nedlukningsrutine”, hvor skærmen slukkes på et bestemt tidspunkt, og der i stedet indgår rolige aktiviteter – bad, musik, podcast eller en kort samtale. Forudsigelighed og gentagelse gør det lettere for hjernen gradvist at falde til ro.
Mad og stabil energi
Blodsukkerudsving påvirker koncentration og følelsesregulering. Mange unge med ADHD/ADD mærker ikke sult tydeligt – før de pludselig er meget sultne og hurtigt bliver irritable eller urolige.
Regelmæssige måltider og gerne proteinrige snacks kan stabilisere energien. Det kan fx være yoghurt med nødder, æg, en ostemad eller en håndfuld mandler frem for kun hurtige kulhydrater. Et fast eftermiddagsmåltid kan forebygge konflikter sidst på dagen, hvor både energiniveau og tålmodighed ofte er lavt.
Bevægelse som regulering
Bevægelse er ikke blot “at få krudt af”. For mange unge med ADHD/ADD er fysisk aktivitet en direkte måde at regulere hjernen på. Selv korte ture kan gøre en mærkbar forskel for koncentration og humør.
En gåtur før lektier, en cykeltur efter skole eller 10 minutters hop, styrketræning eller boldspil kan hjælpe med at “nulstille” systemet. Bevægelse kan med fordel tænkes ind som en fast del af hverdagen – ikke som belønning, men som reguleringsstrategi.
